23948sdkhjf

Sportskæde relancerer og skifter navn

Sportmaster forventer at åbne et tocifret antal butikker i 2024. 

Det erfarer Detailwatch

Det bliver til gengæld ikke under det gamle navn - det bliver i stedet som led i en relancering under navnet "Sports World".

Sportmaster blev grundlagt i 1979, mens det først var i 1987, at kæden reelt fik et samlet, fælles navn. 

Sportmaster har siden 2022 været ejet af den britiske virksomhed Frasers Group, der driver sportskæden Sports Direct, der driver over 800 butikker i UK og mere end 480 butikker på tværs af Europa.

Detailwatch kan berette om navneændringen efter at have besøgt den første nye flagskibsbutik og på baggrund af oplysninger, som er bekræftet af centrale medarbejdere tæt på processen i den britiske ejerkoncern Frasers Group og Sportmaster Danmark. 

Den første butik under det nye Sports World-navn kommer til at åbne i boksområdet Big i Herlev vest for København 21. marts.

Sportmaster har de seneste år været voldsomt udfordret. Tilbage i januar blev det meldt ud, at butikskæden lukkede yderligere ni butikker i Danmark. For to år siden var der 75 Sportmaster-butikker, efter lukningen bestod kæden af 37 butikker. 

Sportskæden præsenterede i november et blodrødt regnskab for regnskabsåret 2022, der dækkede over 16 måneder. Her kom kæden ud med et underskud på 217 millioner kroner.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078